Gulvmand – nyt liv til dine trægulve
Et velholdt gulv med en flot finish kan puste nyt liv i en gammel bolig. Vores gulvmænd står klar til at slibe, renovere og behandle dine trægulve med præcision og omhu – uanset om gulvene er massive plankegulve, moderne parket eller formet som sildeben.
Gulvslibning og behandling af alle typer trægulve
Vi arbejder med mange forskellige træsorter: fra klassiske fyrretræsgulve og robuste plankegulve i eg, ahorn og ask til moderne parketgulv.
For at sikre den rette afhøvling og slibning, vurderer gulvmanden gulvets tilstand, inden han går i gang. Alt efter træsort og det ønskede udtryk, rådgiver han om den optimale behandling med lud, olie, sæbe eller lak – og sikrer en flot og ensartet finish af dit trægulv.
Vores erfarne gulvmænd tilbyder:
- Gulvafhøvling og gulvslibning af trægulv
- Afmontering og genmontering af fodlister
- Reparation af mindre skader, huller og revner
- Efterbehandling med lak, lud, sæbe eller olie
Lud, olie eller lak? Efterbehandling af trægulve
Efterbehandling af trægulvet har stor betydning for gulvets udseende og holdbarhed. Vi tilbyder tre typer af efterbehandling:
Lud beskytter mod gulning og lysner trægulvet, samtidig med træets naturlige aftegninger og struktur bevares. I forbindelse med ludbehandling tilbyder vi sæbebehandling, som beskytter trægulvet efter ludbehandling og giver en flot, mat finish.
Oliebehandling giver trægulvet en slidstærk overflade og fremhæver træets struktur og glød. Ønskes lysere trægulve, anvender gulvmanden en hvidpigmenteret olie.
Lakbehandling giver en stærk overflade, som er let at vedligeholde og rengøre. Alt efter hvilket udtryk, du ønsker, kan trægulvet behandles med mat, blank eller hvidpigmenteret lak.
Gulvslibning – en del af totalentreprisen
Et nyslebet gulv kan være prikken over i’et ved en totalrenovering. Vi tænker gulvet ind som en del af entreprisen og koordinerer arbejdet mellem fagrupperne.
Vi renoverer og løser entrepriseopgaver i København og på hele Sjælland. Kontakt os på +4561103018 eller info@he-aps.dk